Livet i Vandet
Kom og vær med og prøv at være forsker for en dag!
Havet, havnen og søerne er en vigtig del af København. I årets event på Rådhuspladsen sætter vi fokus på livet i vandet, og hvordan vi kan undgå forurening af søerne, havet og havnen.
Fire af vores natur- og miljøskoler tilbyder gratis hands-on aktiviteter for mellemtrinnet og udskolingen.
- Kom tæt på levende fisk og skaldyr. Undersøg fiskens anatomi og hør om problemet med mikroplastik.
- Hvad sker der, når plastik havner i havet. Undersøg, hvor forskellige typer plastik ligger i vandsøjlen og gå på jagt efter materialekoder i affaldet.
- Hvordan undgår vi forurening af havnen i forbindelse med voldsomme regnskyl? Byg jeres egne klimatilpasningsløsninger, og test jeres hypoteser i skybrudsmodellen.
For alle klasser, der besøger os på Rådhuspladsen, er der desuden en opgave i at få udsmykket den kæmpestore Skraldefisk. Fiskens skelet skal fyldes ud med plastikaffald i alle former og farver. Skraldefisken skal hjælpe os med, at gøre opmærksom på problemet med plastik i havet.
Så kig forbi Rådhuspladsen med din klasse til og brug et par timer på at lære mere om livet i vandet. Arrangementet er åbent for alle og kræver ikke tilmelding.
Hvornår:
Onsdag den 25. april og torsdag den 26. april 2018, begge dage fra 09:00-15:00
Sted:
Københavns Rådhusplads
Målgruppe: Elever fra mellemtrinet og udskolingen, unge og andre interesserede
Tilmelding: Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, du/ I møder bare op
Pris: Det er gratis at deltage