Cookie

Afdelingen for Bæredygtig Udvikling benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette.

Krible Krable Museum på Træstubben på Vesterbro

Krible Krable Museum 

Krible Krable Museet på Træstubben er et museum, hvor børn og voksne aktivt kan gå på opdagelse i krible-krable dyrenes verden. Her kan man møde krible-krable dyrene i deres egne habitater, og det vil være muligt både at se, høre, føle, dufte og smage dem. Hvis der er et dyr, du vil vide mere om, kan du læse om det på de børnevenlige plancher, der fortæller om krible-krable dyrene. Museet udvikles løbende hen over sommeren i samarbejde med Institutioner og børnefamilier fra Vesterbro og resten af København.

Museet holder åbent fra maj til september, hvorefter dyrene holder fri i vinterhalvåret. I dagstimerne er der forløb for daginstitutioner, og i løbet af sommeren vil der være aften- og weekend-arrangementer med forskellige temaer for alle interesserede.

Museet er åbent døgnet rundt i sommerhalvåret – bare uden bemanding. Man er altid velkommen til at udforske krible-krable livet ved Træstubben, hvor man kan gå på opdagelse i sneglefarmen, grave efter regnorme i regnormehullet, kigge efter dyr med mange ben i bænkebiderbyen og se på regnormegange i regnormefjernsynet.

I juni, august og september er der forløb for børnehaver og vuggestuer om krible-krable dyr, som kan bookes ved at skrive eller ringe til Ditte Ethelberg-Findsen på jw0e@kk.dk eller 21 20 27 68.

Følg med i aktiviteterne på Krible Krable Museet på Facebook: https://www.facebook.com/Krible-Krable-Museum-993682260806791/

Sted: 
Krible Krable Museet, Træstubben, Saxoparken på Vesterbro

Målgruppe: Børnehaver og vuggestuer, børnefamilier og andre interesserede

Pris: Det er gratis at deltage

Kontakt

Ditte Ethelberg-Findsen
Ditte Ethelberg-Findsen
Biolog
21 20 27 68