Afdelingen for Bæredygtig Udvikling

"På cykel til Langelinie" foreslår en række cykelruter på Langelinie, Kastellet og Østerbro.
Ruterne viser vej til nogle af de spændende, sjove og nogle gange overraskende oplevelser, København byder på.

Cykelskole -skolen på cykel 



Materialer:

• Cykelkort til cykelturen på Langelinie (pdf)
Undervisningsmateriale med temaet Den lille Havfrue
Værd at vide om Langelinie

Område
:

Østerbro, Kastellet og Langelinie

Østerbro:
Østerbro ligger omringet af Kastellet, Frihavnen, Søerne og Fælledparken.
I Christian 4.'s København lå Østerbro udenfor byportene, og det var et landligt område med direkte adgang til Øresund. Da der var trængsel i indre by, brugte det rige borgerskab Østerbro til at bygge store palæer og landsteder, hvor de kunne tage ud om sommeren.

Østerbro hedder Østerbro, fordi den lå ved den østlige af de byporte, der førte ind og ud af København. Bro er et gammelt ord for brolagt gade (hvor der ligger brosten).

Længst inde mod Københavns centrum ligger det monumentale Frederiksstaden, der blev planlagt som en bydel i rokokostil med Amalienborg i midten og adelspalæer på gadehjørnerne.

Længere ude ligger Kastellet, der skulle forsvare København mod militære fjender.
Fra midten af 1800-tallet begyndte Østerbro at blive præget af fabrikker og virksomheder. Kryolitfabrikken åbnede i 1859, Gasværket i 1878 og i 1894 blev Frihavnen anlagt. Man anlagde også boliger til arbejderne, der var markant bedre end boligbyggeriet i indre by, som på det tidspunkt var præget af mangel på lys og luft, og hvor sygdomsudbrud havde rig mulighed for at florere. 

Da jernbanen blev bygget mellem Østerbro og havnen, mistede bydelen kontakten til havet.
Nu åbner havnen langsomt op for byens indbyggere, og på Nordhavnen er der planer om at bygge mange nye boliger.
Østerbro er i dag en tæt befolket bydel med 76.000 indbyggere. Området er kendetegnet af de gamle pakhuse, 
Amalienborg og Rigshospitalet. Desuden findes der mange grønne åndehuller som Kastellet, Langelinie, Fælledparken, Østre Anlæg og Søerne. Østerbro er også hjemsted for en række museer og seværdigheder som Statens Museum for Kunst, Medicinsk Museion, Parken, Holmens Kirkegård, Trekroner og Geologisk Museum.

Kastellet:
Kastellet er et citadel (lille by) og en del af Københavns volde. Det har sin egen kirke, Kastelskirken, et fængsel og en mølle, så soldaterne kunne klare en lang belejring.
Da Kastellet blev bygget, var det et frygtindgydende forsvarsværk, der kunne forsvare København mod en invasion af fjendtlige skibe. Det er bygget som en stjerne med fem takker, så der ikke er nogle blinde vinkler, fjenden kan angribe. Sammen med fæstningsøerne uden for havnen beskyttede Kastellet indsejlingen til havnen. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og skyde mod kongens egne undersåtter.
Kastellet forsvarede i 1807 bravt København mod et engelsk flådeangreb, der bombarderede København, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Under Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 var Kastellet noget af det første, tyskerne besatte efter at være gået i land ved Langelinie.
Kastellet er fredet og er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa.

Langelinie:
Langelinie (oprindeligt Den Lange Linie) strækker sig halvanden kilometer langs vandet fra Nyhavn til det lille fyrhus for enden af Langeliniekajen.
Da Frihavnen blev bygget i 1894, blev Langelinie anlagt som kaj for større skibe og som promenade, hvor byens borgere kunne gå en tur. I dag er det ikke store fragtskibe, men krydstogtskibe med turister, der lægger til kaj langs promenaden. Langeliniepromenaden, vandet og fyret for enden er stadig et populært udflugtsmål for københavnerne.
Ved Langelinie står verdens mest berømte havfrue og tre statuer for nogle modige polarhelte, der udforskede de øde og ukendte områder i Grønland. På nordsiden af havneanlæggets mole står en kæmpesten med relief til minde om
Ludvig Mylius-Erichsens Danmarks-ekspedition, hvor tre medlemmer, deriblandt Mylius-Erichsen selv, døde af sult og kulde i vinteren 1907.
Lidt længere mod nord står en lille buste af
Ejnar Mikkelsen. Han var leder af en ekspedition til Nordøstgrønland, Alabamaekspeditionen, hvor man ledte efter de omkomne fra Mylius-Erichsens ekspedition. Da Ejnar Mikkelsens skib forliste i det øde Grønland, måtte han vente i to år, før der kom et skib, der kunne tage ham med hjem.

Museer og samlinger:
Den Kongelige Afstøbningssamling
Frihedsmuseet
Skoletjenesten  

Kontaktperson:

Susanne Skavn
Susanne Skavn
Kommunikation, administration og IT
23 70 94 73