Cookie

Afdelingen for Bæredygtig Udvikling benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette.

Under temaet ”Fjorden, fuglen og landskabet” får eleverne mulighed for at fordybe sig i Roskilde Fjords plante- og dyreliv.

Fjorden, fuglen og landskabet 

Sted: Kattinge Værk
Fag/læreplaner: Natur/teknologi (se nederst for ideer til tværfaglige forløb)
Alder/klassetrin: 0.-6. klassetrin
Årstid: Hele året (vandet skal være min. 10° C varmt til at kunne sejle)
Kommentar: Aftale om faglige temaer og aktiviteter udarbejdes, efter at overnatning på Kattinge Værk er booket
Kontakt:
Projektleder Anja Liebermann, tlf. 26 30 43 59, email: anjali@buf.kk.dk
Mødested: Kattinge Værk

Roskilde
Fjord er beriget med et fantastisk dyreliv, både over og under vandet. Ved at undersøge dyrs og planters tilpasninger og leveforhold i fjorden, vil eleverne kunne opnå en forståelse for fjordens biodiversitet og forskellige fødekæders behov for balance. Eleverne skal lære at lave feltundersøgelser i fjorden, herunder lære at måle vandkvaliteten og forstå de forskellige faktorers betydning for dyr og planters leveforhold.

Med et fokus på områdets fugle, kan vi gå i dybden med fuglenes kendetegn og tilpasninger. Vi kan sammenligne næb, fjer og kløer og ud fra resultaterne konkluderer dyrenes levested og føde. Generelt vil forløbet være en blanding af kortere oplæg/opsamlinger, praktiske undersøgelser, aktiv opgaveløsning og ro til fordybelse. I dele af forløbet vil vores formidling understøtte elev-til-elev formidling.

Ligesom i resten af Kattinge Værks faglige camps, vil friluftsliv og udendørs madlavning være centrale aktiviteter i ”Fjorden, fuglen og landskabet”. Eleverne skal, under kompetent vejledning, ud og sejle på fjorden (fra 5. klassetrin og op) for at få de bedste muligheder for at kigge på fugle, fiske eller blot nyde fjordens ro. Temaet ”Fjorden, fuglen og landskabet” lægger selvfølgelig også op til at integrere madlavning i forløbet. Hvis vejret og heldet tilsmiler os, vil en del af måltidet bestå af selvfangede fjorddyr, et koncept bedre kendt som ”Nak og æd”!

IDEER TIL AKTIVITETER

  • Måling af vandkvalitet. Her vil faglige begreber som iltindhold, næringsstoffer, sigtedybde, saltindhold og temperatur blive omdrejningspunkter
  • Fiskeri i fjorden eller i Store Kattinge Sø, med stang eller med ruse
  • Tæt på fuglene. Vi sejler ud og observerer fjordens mange fugle med kikkerter og oversigtskort
  • Vi kigger på udstoppede fugle og undersøger næb, kløer, fødder, fjer osv. Hvad kan vi sige om fuglenes levevis og tilpasning blot ved at observerer dem?
  • Undersøge plante- og dyreliv i fjorden med waders og fangstnet. Plante- og dyreplankton observeres i stereolupper
  • Dissektion af fisk eller fugle
  • Faglig læsning om fjordens liv med gruppefremlæggelser
  • Vi undersøger lokale skrænter med forskellige geologiske lag og snakker om fjordens geologiske historie
  • Observation af fugletræk, hvis årstiden tillader det
  • Besøg i Slusehuset. Med udgangspunkt i Slusehuset diskuterer vi Kattinge Værks og Slusehusets brug igennem tiden. Madlavning. Tilberedning af fugle og fjorddyr til lækre måltider.

På et standardforløb med to overnatninger vil det ikke være muligt at komme igennem alle de nævnte aktiviteter. Aktiviteter til det enkelte forløb vil blive udvalgt i samspil med lærere og pædagoer

EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL FOR "FJORDEN, FUGLEN OG LANDSKABET"

  • Eleven lærer om fjorden som økosystem og om de specifikke forhold, der gør sig gældende i et fjordøkosystem
  • Eleven lærer at lave enkle feltundersøgelser i Roskilde Fjord og i den omkringliggende natur
  • Eleven lærer at lave undersøgelser af planter og dyrs tilpasning og leveforhold med henblik på viden om biodiversitet og fødekæder
  • Eleven lærer om fuglens specifikke tilpasninger til levestedet (fjer, næb, fødder, føde)
  • Eleven lærer om tilblivelsen af Roskilde Fjord som en del af et typisk istidslandskab
  • Eleven lærer om menneskers påvirkning af fjorden i forskellige tider


FÆLLES MÅL
 

Temaet ”Fjorden, fuglen og landskabet” understøtter bl.a. følgende fælles mål fra Natur/teknologi (efter 6. klassetrin):

 

Natur og miljø

Undersøgelse

Modellering

Perspektivering

Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr

Eleven har viden om karakteristiske naturområder

Eleven kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen

Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet

Eleven kan fortælle om livets udvikling

Eleven har viden om hovedtræk af livets udvikling

Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser

Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder

 

 

Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskers forvaltning af naturen lokalt og globalt

Eleven har viden om forskellige natursyn



IDEER TIL TVÆRFAGLIGE FORLØB ELLER AKTIVITETER
Det er også en mulighed at kombinere ovenstående forløb med andre fag, fx således:

  • Tværfagligt forløb med dansk, der fokuserer på forskellige fugles betydning og symbolik i dansk litteratur
  • Tværfagligt forløb med billedkunst, der fokuserer på at tegne og male dyr og landskaber
  • Tværfagligt forløb med historie, der fokuserer på lokalområdets brug af fjorden og den omkringliggende natur igennem tiderne eller fokuseret på en bestemt tidsperiode.