Faglige Camps på Kattinge Værk (Uge 12-44)
Faglige camps
Det faglige indhold af undervisningen planlægges på et møde i god tid og i tæt samarbejde mellem skolens lærere/ pædagoger og Kattinge Værks pædagogiske medarbejdere. Undervisningen og brugen af vores grej er gratis. Overnatning og forplejning bekoster skolen selv.
Planlægning af undervisningen sker med udgangspunkt i Kattinge Værks inspirationskatalog her
Som eksempler på aktiviteter kan nævnes kanosejlads, stand up padling, mountainbike, mad over bål, orienteringsløb, forløb om livet i og ved fjorden, miljø- og eller biodiversitetsundersøgelser m.m. Alle aktiviteter tilpasses vejret den aktuelle dag.
Overnatning
Kattinge Værk har 56 sovepladser indendørs og ca. 30-40 udendørs på lejrplads. Vi vurderer dog, at det er optimalt kun at sende 2 klasser afsted samtidig. Ønsker man at være flere end to klasser på samme tid, så kontakt os på forhånd for nærmere aftale.
Skolen skal leje kolonien fra mandag til fredag. Skolen kan frit vælge, hvordan ugen fordeles mellem forskellige klasser. Som udgangspunkt anbefaler vi at sende 1-2 klasser afsted fra mandag til onsdag og så skifte og sende 1-2 nye klasser afsted onsdag til fredag.
Booking
For mere praktisk information om Kattinge Værk og de tilhørende faciliteter, se kattingevaerk.bookhus.dk/.
Sådan booker du:
- Gå ind på vores hjemmeside kattingevaerk.bookhus.dk/ og book overnatningerne
- Forplejning: Husk at du skal selv booke forplejning.
- Efter bookning vil du i god tid inden dit besøg blive kontaktet af Kattinge Værks pædagogiske medarbejdere for aftale om undervisningsforløb. Du er selvfølgelig også selv velkommen til at kontakte os.