Afdelingen for Bæredygtig Udvikling

"På cykel til Holmen" foreslår en række cykelruter på Holmen, Arsenaløen og Christianshavn.
Ruterne viser vej til nogle af de spændende, sjove og nogle gange overraskende oplevelser, København byder på.

 

udsigt over Holmen med Operaen


Materialer:
Cykelkort til cykelturen på Holmen (pdf)

Undervisningsmateriale til cykelturen på Holmen
Værd at vide om Holmen, Arsenaløen og Christianshavn

Område:
Holmen, Arsenaløen og Christianshavn


Holmen
:

Den første del af Holmen er anlagt i 1690 som supplement til flådens gamle værft Bremerholm. Området består af fem kunstige øer - Nyholm, Margretheholm, Frederiksholm, Dokøen og Arsenaløen.

Fra 1690 til 1990 var Holmen hovedbase for den danske flåde og i flere århundreder rigets største arbejdsplads, hvor skibe blev bygget, repareret og udrustet til krig. Her lå flådens vigtigste anlæg med byggepladser, magasin- og arsenalbygninger, kraner og hovedvagt.

I 1990 blev store dele af Holmen solgt, og Søværnets skibe ligger nu i Korsør og Frederikshavn.

I 1801 var der et søslag, Slaget på Reden, der foregik lige ud for København mellem den britiske og den danske flåde. På et tidspunkt signalerede den britiske øverstbefalende til sin admiral, Nelson, at han skulle trække flåden tilbage. Men Nelson, der var fast indstillet på at sejre, satte efter sigende kikkerten for sit blinde øje og sagde, at han ikke kunne se signalet. I løbet af slaget ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark accepterede en våbenhvile.

Flere gange har Holmen været skueplads for større historiske begivenheder. I 1807, da englænderne tog alle flådens skibe og tømte magasinerne for indhold; og i 1943, under 2. Verdenskrig, da flåden efter ordre fra viceadmiral A. H. Vedel sænkede sig selv for ikke at falde i tyske hænder.

Samtidig med, at flåden forlod Holmen, flyttede kunstnere og kreative personer ind. I dag er Holmen hjemsted for Operahuset, samt skoler for teater, film, kunst, musik, arkitektur og design.

Arsenaløen, Refshaleøen og Margretheholm:

Nord for Holmen, på Refshaleøen, er der god plads til industrivirksomheder. Her lagde Burmeister & Wain (B&W) i 1872 et skibsværft, der byggede nogle af verdens største skibe og blev hele verdens skibsbyggeri. Efter skibsværftet B&W's lukning er der kommet nye aktiviteter og virksomheder til området og i de gamle bygninger.
Byudviklingen er dog stadig ikke gennemført, og det er uvist, hvad der i fremtiden skal være i området.

Længere mod øst ligger renseanlægget Lynetten, Amagerforbrænding og Amagerværket, der laver varme og el til København.

Christianshavn:

Længst inde mod Christianshavn ligger Christiania, der i 1971 blev udnævnt til fristad af en flok hippier og frisindede, der besatte de tomme kasernebygninger. Christiania har siden starten været kendt for sine sociale eksperimenter, frisindethed, sammenhold, de sjove selvbyggerhuse og for Pusher Street. I juni 2011 vedtog christianitterne at købe en del af området af staten. Der bor omkring 700 mennesker på Christiania.

Kontaktperson:

Susanne Skavn
Susanne Skavn
Kommunikation, administration og IT
23 70 94 73