Øresundsmiljøskolen har udviklet to nye STEM-forløb; et for specialklasser og et til udskolingen.
Muslinger og tang - fremtidens bæredygtige fødevarer?!
Øresundsmiljøskolen har udviklet et eksemplarisk STEM-forløb, der tilbydes til udskolingselever i Københavns Kommune. Forløbet er fællesfagligt og indebærer flere på hinanden følgende besøg på Øresundsmiljøskolen.
Blåmuslinger og tang findes i store mængde i det marine miljø lige uden for København. Muslinger og tang har samtidig det til fælles, at de repræsenterer fødevarer, der sætter et af de laveste klimaaftryk.
Men hvad er perspektivet for at udnytte denne ressource og kan den erstatte eller supplere en, som vi bruger i forvejen?
Du kan læse mere om forløbet "Muslinger og tang - fremtidens bæredygtige fødevarer?!" og booke det her
Alle kan forske - for specialelever
Hvilken madding er bedst til at fange krabber – og hvorfor? Hvorfor fanger man oftere han- end hunkrabber, er bestanden af hankrabber bare større? Hvorfor klækkes fladfisken som en “almindelig” fiskelarve, for siden at lægge sig ned på siden i takt med at den vokser? Naturen skaber forundring og giver rig mulighed for at stimulere elevers nysgerrighed, og gennem den naturvidenskabelige metode kan elever hjælpes til at undersøge det, som optager dem.
Forløbet "Alle kan forske - for specialelever" er for alle klassetrin og tilpasses den enkelte klasses niveau og behov. Læs mere om forløbet og book det her
Forløbet er udviklet i samarbejde med Naturvejledning Danmarks mikroforskerprojekt (mikroforsker.dk)