Cookie

Afdelingen for Bæredygtig Udvikling benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette.

Kattinge Værk drives af Børne- og Ungdomsforvaltningen og er beliggende i den sydlige del af Roskilde Fjord. Omdrejningspunktet er faglige fordybelsescamps, hvor klasser typisk overnatter 2-3 dage inde på kolonien eller ude på vores lejrplads året rundt.

Kattinge Værk book

Kattinge Værks pædagogiske medarbejdere er specialiserede i at arbejde med friluftsliv på land og vand, lejrliv og udeskole, der rækker ud til alle skolens fag. Vi lægger dog særlig vægt på idræt, naturfagene og ”bedre bålmad” - bæredygtig madskole i det fri.

Læring i bæredygtig udvikling og FN’s 17 verdensmål er drivkraften for alle vores aktiviteter.

Det faglige indhold med tilhørende friluftsaktiviteter, planlægges i god tid og i tæt samarbejde mellem skolens lærere/pædagoger og Kattinge Værks pædagogiske medarbejdere. Undervisningen og brugen af vores grej er gratis. Overnatning og forplejning bekoster skolen selv.

Alle vores læringsforløb og friluftsaktiviteter i vand og på land, tager udgangspunkt i Kattinge Værks unikke beliggenhed op ad Boserup Skov, Kattinge Vig og Kattinge sø.

Undervisning og friluftsaktiviteter med overnatning:

Der kan overnatte 56 personer indendørs og ca. 40-50 personer på lejrpladsen.

I sommerhalvåret (1. april – 30. oktober) skal skolen leje kolonien mandag til fredag. Skolerne plejer at sende 2-3 klasser afsted mandag til onsdag og igen 2-3 nye klasser afsted onsdag til fredag.

I vinterhalvåret (1. november – 30. marts) kan skolen frit leje kolonien og lejrpladsen fra dag til dag med gratis undervisning og brug af grej.

Kattinge Værk lejrplads

Undervisning og friluftsaktiviteter uden overnatning:

I vinterhalvåret (februar-marts 2019) tilbyder vi gratis endagsforløb. Her ringer du til en af vores pædagogiske medarbejdere for nærmere aftale omkring dato og indhold.

BOOKING AF KOLONIOPHOLD (OVERNATNING OG AKTIVITETER):

1)   Du går ind på www.kattingevaerk.dk og booker overnatning(er).

2)   Derefter tager du kontakt til en af vores pædagogiske medarbejdere for at aftale nærmere om fagligt indhold og aktiviteter ud fra klassens ønsker. Se også ”Inspiration Til Aktiviteter” længere nede på siden. På bookingsiden kan du også alternativt markere, at du gerne vil kontaktes af os!

3)   Tip til bæredygtig og økologisk forplejning på kolonien - uden madspild: Vi har et godt samarbejde med Grundsmag i Roskilde, som sammen med os har udviklet et antal måltidskasser (morgenmad, frokost og aftensmad). Kasserne skal bestilles senest en måned før ophold. Se indhold af kasserne og bestil her.

INSPIRATION TIL AKTIVITETER:

Fjorden, fuglen og landskabet
Under temaet ”Fjorden, fuglen og landskabet” får eleverne mulighed for at fordybe sig i Roskilde Fjords plante- og dyreliv.
Friluftsliv
Udover vores basis friluftsaktiviteter tilbyder Kattinge Værk et friluftstema, der er fokuseret omkring den idrætsfaglige del af friluftsliv.
Lejrliv
Et af Kattinge Værks formål er at give Københavns børn og unge praktiske redskaber til at begå sig i naturen.
Trivsel og samarbejde
Det kan være en god idé at komme væk fra hverdagens faste rammer for at få løsnet op for hårdknuder og fastlåste reaktionsmønstre i klassen.
Valgfri forløb
Har du selv en idé til et tema eller et forløb, som du kunne tænke dig at arbejde med?
Vikinger
Et praktisk tema om livet i vikingetiden, hvor eleverne får indblik i børnenes hverdag, kunsthåndværk og madlavning.

EKSKURSIONER I NÆROMRÅDET:
Læringsforløb kan kombineres med ekskursioner i nærområdet. Som eksempel kan nævnes:

• Boserup Skov, der er nabo til Kattinge Værk. Læs mere om skoven her
• Slusehus med fisketrappe, der er nabo til Kattinge Værk
• Caminovandring på Skjoldungestien, læs mere på www.nationalparkskjoldungernesland.dk
• Ture med overnatning langs Roskilde Fjord eller Isefjord, fx i kano, på gåben eller cykel. Download kort over overnatningssteder her
• Roskilde by, fx besøg på Vikingeskibsmuseet, læs mere på www.visitroskilde.dk
• Sagnlandet i Lejre, læs mere på www.sagnlandet.dk

BELIGGENHED:
Boserupvej 150, 4000 Roskilde

Kontaktperson:

Anja Liebermann
Anja Liebermann
Projektleder
26 30 43 59
Anette Hvidberg Velk
Anette Hvidberg Velk
Kommunikation og bygninger
24 64 05 70
Jakob Poll
Jakob Poll
Pædagogisk medarbejder
40 48 62 39
Lars Trydeman Højrup
Lars Trydeman Højrup
Pædagogisk medarbejder
24 46 31 72