På Københavns Naturskole, Bøllemosen bruger vi den varierede løv- og nåleskov, en enestående højmose, samt Øresund til naturfaglige nærstudier og anderledes undervisning.
BELIGGENHED
Bøllemosen, Skodsborgvej 400, 2942 Skodsborg
FACILITETER
Bøllemosen råder over et bålhus, et depot til feltudstyr og toiletter. I depotet findes tematiserede grejkasser, som du og din klasse nemt kan benytte til aktiviteter i skoven. Grejkasserne har materiale til arbejdet med skovens planter og træer, småkravl, livet i ferske vande, grøn sløjd.
Naturen omkring Bøllemosen byder på oplagte biotoper til undersøgelser i felten – her møder I både den sure, brune og næringsfattige tørvemose og løvskoven med næringsrig muldbund. Eleverne får rig mulighed for at arbejde med begreber som skovens CO2balance, fotosyntese, kulstof kredsløbet, skoven som energiressource og ferskvandsbiologi.
Bøllemosen tilbyder forløb, hvor andetsprogstilegnelse inddrages i naturfagsundervisningen (kun torsdage). Ud over arbejdet med naturfaglige ord og begreber, arbejdes der med indlæring af førfaglige ord – specielt de tosprogede elever kan mangle en forståelse af disse og derfor have svært ved at forstå fagudtryk inden for naturfag.
Nedenstående forløb udbydes netop nu. Hvis du trykker på titlen, bliver du taget direkte videre til bookingsiden, hvor du kan læse mere om forløbet og evt. booke det: